| Priser, tid og sted |
|||||
| Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre dette gratis, da pengenes værdi intet er i sammenligning med et lykkeligt hjerte, men desværre er jeg på en række punkter en del af dette samfund og må betale husleje, det daglige brød osv. I stedet for at prøve at finde lykken i den dyre, men moderigtige sofa, endnu et stykke mærketøj eller den prestigiøse køkkenkniv – der muligvis giver en kortvarig glæde, men tit bliver erstattet af en meget længere tomhed – kunne du måske prøve dette, der med stor sandsynlighed vil give Dig meget mere. Det første møde er GRATIS og UFORPLIGTENDE, da den vigtigste forudsætning for terapien er tillid. Her vil vi kunne møde hinanden, og du vil kunne bedømme, om du føler dig tryg hos mig, og om det er noget for dig. Og jeg vil kunne vurdere, om jeg vil kunne hjælpe dig. Derefter vil det koste 350 kr. pr. gang, hvilket ikke er noget fastlagt tidsrum. Det kan vare mellem 1-3 timer, afhængigt af forløbets udvikling, dine behov og vores aftaler. Jeg har telefontid mellem kl. 8.15-9.15 og kl. 17-18 i hverdagene og kl. 10-11 i weekenderne til tidsbestilling på telefon 60 80 75 51. Du kan også skrive til mig på mail@gudindeterapi.com. Hold dig ikke tilbage, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Terapien vil hovedsagligt ligge i hverdagene mellem kl. 9.30 og 15.00, men skulle det blive nødvendigt, kan aftaler uden for dette tidsrum, weekenden inklusive, også etableres. Terapien vil foregå i mit hjem i Ringsted tæt ved stationen (fra Københavns Hovedbanegård til Ringsted tager det ca. 35 minutter med tog). Der er dog også to mulige alternativer, når vi har mødtes en eller to gange hos mig: 1) Jeg kan komme hjem til dig. 2) Vi kan kommunikere via webcam og head sets. Det er op til dig. GRUPPETERAPI To nye grupper starter i januar. Den første er hver tirsdag kl. 17 – 20, der starter d. 10/1 – 2006. Den anden er hver torsdag kl. 17 – 20, der starter d. 19/1 – 2006. Efter første individuelle samtale, der er gratis og uforpligtende, koster det 250 kr. pr. gang. Jeg glæder mig til at høre fra dig. |
|||||
