Hvad består terapien af?
Jeg tilbyder forskellige former for hjælp og undervisning alt efter behov,
interesser og personlighedstype.

Første samtale er gratis og uforpligtende. Det er meget vigtigt, at du føler
dig 100 procent tryg i mit selskab, da tillid er en uomgængelig forudsætning
for, at en udvikling og forvandling kan ske. Ved dette møde vil vi i
fællesskab komme frem til, hvad
netop du har brug for.

Der foreligger grundlæggende fire personlige terapiformer, som man kan
vælge imellem. Den ene form behøver dog på ingen måde at udelukke den
anden, så meget mere som der vil være visse fællestræk i det hele.
Undertiden vil et samspil mellem to eller flere terapiformer være det
optimale. Det afhænger i høj grad af, hvad du måtte have brug for, og i
sidste ende er det dit eget valg. Ved den første samtale vil jeg bl.a. give dig
en indføring i de forskellige muligheder. Målet er i alle tilfælde at vække din
indre Gudinde uimodsigeligt og uimodståeligt til live.































1) Samtaleterapi.
Dybtgående samtaler, hvor Intet er tabu, hvor Alt mellem himmel og jord kan
tages op, og hvor lytten, forståelse og gode råd er en selvfølge, er
fundamentet for denne klassiske terapiform. Nye perspektiver på gamle
problemer, afspændingsteknikker og drømmetydning indgår som naturlige
elementer.

2) Undervisning og dannelse
Her vil der blive undervist i oldtidens religioner, folkeeventyr, kulturhistorie,
menneskets biologi og moderne neurologi. En indsigt i disse forhold er ofte
uhyre gavnligt, når diverse problemer skal løses. F.eks. kommer mange
frem til den (for dem selv overraskende) erkendelse, at der ikke er noget galt
med dem selv – bortset fra, altså, at de har haft den overbevisning, at det
var der. Tværtimod: Når de lærer at insistere på at være netop den, som
deres inderste natur tilsiger dem at være, så kan helt nye og fantastiske
verdener åbne sig. Ved at få udbygget kendskabet til f.eks. religion,
kvindelig mystik og hjernens opbygning opdager man, at vor tids
menneskesyn og moralbegreber ikke er udtryk for nogen eviggyldig og
ufejlbarlig standard, men snarere for en kulturhistorisk Undtagelse. Måske
er det slet ikke dig, men dine omgivelser, der bør ændres. Film, læsning af
litteratur m.m. kan indgå i undervisningsforløbet.

3) Seksuel bevidstgørelse
Mennesket er en blanding af natur og kultur. En blanding af det, vi er født
som og af det, som vi lærer livet igennem. Men vor biologi, vore instinkter
og drifter, er og bliver grundlæggende for vor Lykke. Det er her,
Livskraftens uudtømmelige kildevæld gemmer sig. Det, der er det Biologisk
normale, er imidlertid sjældent det Samfundsmæssigt acceptable. Dette
spændings- eller modsætningsforhold ligger erfaringsmæssigt til grund for
utallige problemer hos kvinder. Som to stemmer, der dikterer vidt
forskellige, undertiden uforenelige ting. I denne terapiform lærer jeg kvinder
at følge deres seksuelle drifter, det, der burde være det naturligste af alt,
men sjældent er det. Afgørende i denne forbindelse er, at kvinder bliver
Bevidstgjort om deres seksuelle hundyr, at de Forstår, at det biologisk set
er ganske normalt, og at de bliver Nødt til at følge det. Om det så kommer
helt på tværs af opdragelsen, det moralsk accepterede og samfundets
forventninger til en ordentlig pige. Faktisk er dén seksualitet, der udspringer
netop af DINE drifter, en hovedvej til virkeliggørelsen af din Gudinde,
samtidig med at den kan være en regulær erkendelsesvej til dit indre Dyb.
Terapien, der både kan foregå på et teoretisk og praktisk plan, vil forme sig
alt efter behov, interesser og lyster. Og hvor intet er tabu.

4) Det hele
Her kombineres de tre ovenstående terapiformer til et samlet hele. Hvad der
først og fremmest lægges vægt på, afhænger af, hvad du selv måtte ønske,
og hvad du måtte have brug for.



GRUPPETERAPI
Endelig tilbyder jeg også gruppeterapi.

En gruppe består af 3 - 5 kvinder. Her bliver der lagt vægt på samtale med
hvert enkel, en samtale, som samtidig hele gruppen kan få glæde af.
Herunder vil der naturligvis også være mulighed for kommentarer
deltagerne imellem. Derudover vil der – hvis gruppen ønsker det – blive
inddraget forskellige øvelser, drømmeforståelse, litteraturlæsning m.m.

Følelser, drifter, drømme og længsler er en central del af vores natur, men
hvis de ikke får lov til at fylde os og flyde fra os og blive til virkelighed, kan
de give en frygtelig smerte. En følelse af at være syg, anderledes, pervers,
mærkelig og depressiv osv.  I en gruppe opdager du, hvordan du på
forskellig måde deler denne følelse med andre. At du langtfra er alene.
Derved vil du også bedre kunne fjerne denne følelse.

Jeg vil med udgangspunkt i oldtidens visdomstraditioner, moderne
neurologi, eventyrenes universer og menneskets dybeste natur give
gruppen en ny forståelse for, hvorfor vores hjerte græder, og hvordan det
atter kan blive frit. Kvindens indre Gudinde skal sættes fri.

D
er er mulighed for, at gruppens deltagere skiftes til at være vært, eller at
én, der bor centralt i forhold til de andre, lægger hus til. Ellers vil det
almindeligvis foregå i mit hjem i Ringsted.

Inden gruppeterapiens begyndelse vil jeg tage en individuel og gratis snak
med hver enkelt. Her vil vi kunne danne os et indtryk af hinanden, og jeg
kan fortælle om terapien og svare på eventuelle spørgsmål. Herefter kan du
bedømme, om det er noget for dig.

--------------------------------

Ovenstående muligheder repræsenterer en personlig terapiform, og derfor
er og kan der ikke være noget fastlagt program. Undervejs vil jeg vurdere
og tilbyde det, der vil kunne gavne og udfri din indespærrede Gudinde.
Murene omkring hende kan være mange og i forskellige tykkelser. Derfor er
enhver terapi også skræddersyet til den enkelte. Intet vil naturligvis indgå i
forløbet uden forudgående aftale herom.

Det er op til dig, hvor tit og hvor længe du vil komme hos mig, men jeg
anbefaler, at du kommer en gang om ugen, dersom du vælger at gå fast i
terapi. Da vil du også selv kunne fornemme, hvor længe og hvor meget du
behøver. Måske trænger du mest af alt til et par dybdegående samtaler. Eller
måske føler du en stærk længsel efter virkelig at gå i Dybden med alt, hvad
der skal til.